ALLERGI / OVERFØLSOMHED

Når der tales om overfølsomhed overfor mad, må man adskille den klassiske allergi fra selve overfølsomheden.

Klassisk allergi er kendetegnet ved, at når man indtager en fødevare der ikke tåles, kommer der en straks-reaktion, der viser sig indenfor 2 timer, oftest fra sekunder og op til en ½ time efter. Der kan måles IgE protein i blodet. Hvis det er madallergi reageres på proteinerne i maden. Reaktionerne er ofte voldsomme med udslæt, hævelser i mund eller svælg, eller vejrtrækningsbesvær.

Overfølsomhed er defineret som: En ekstrem høj grad af følsomhed, så høj, at den giver symptomer og helbredsproblemer. Eller lav stresstærskel. Reaktionen kan komme fra ½ time til 72 timer efter man har spist det der ikke tåles. Der kan måles IgG protein i blodet. Reaktionerne er mere uspecifikke end ved den klassiske allergi. Der kan f.eks. være:

• Tarmproblemer med dårlig optagelse af fødevarer, irritabel tyktarm, kronisk diarré, tarmbetændelser.
• Urinvejsproblemer med sengevædning, kronisk blære- og nyrebetændelse, nyresvigt.
• Immunsystem-problemer med tilbagevendende eller kroniske infektioner, specielt øre-infektioner hos børn.
• Psykiske problemer med depression, hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, irritabilitet, angst og panikanfald.
• Vejrtrækningsproblemer med astma, kronisk bronkitis, bihulebetændelse, kløende ører eller næse og allergisk snue.
• Hud problemer med uren hud, bylder, udslæt, eksem.
• Andre problemer såsom uregelmæssig hjerterytme, væskeansamlinger, træthed, hovedpiner og migræne, epilepsi, lavt blodsukker.
• Ledproblemer

(Kilde: Encyclopedia of Natural Medicine s.465, Trine Holm Jensen "Mad under mistanke" s.9,15. Eva Lydeking "Er du følsom" s. 60)

Der kan være mange årsager til at flere og flere bliver overfølsomme:

• Stress
• Indtager maden under stressede former, med dårlig tarmfunktion til følge
• Infektion i mave-tarm kanal og penicillinkurer, med efterfølgende mangel på gode tarmbakterier
• Stort sukkerindtag
• Flere tilsætningsstoffer
• Underlødig og ensidig kost - dårlige fedtstoffer og det samme året rundt
• Fået sit første måltid i en stresset hverdag
• Uren mad (medicinrester)
• Tidlig medicinering
• Modermælkserstatning fra fødslen eller ting i modermælken barnet ikke kan tåle.

(kilde: Trine Holm Jensen "Mad under mistanke" s.11, Eva Lydeking "Er du følsom" s.73)

Det kan være alt i maden, man kan blive overfølsom overfor. De almindeligste er:

• Mælk (Giver ofte forkølelsessymptomer, øreproblemer og maveproblemer. Er slimdannende)
• Hvede (Binder ofte væske i kroppen)
• Æg (Giver ofte eksem, blærebetændelse og øreproblemer)
• Gluten (Giver ofte eksem og træthed)
• Nødder
• Soja
• Gær
• Citrusfrugter (Forværrer ofte eksem)
• Fisk og skaldyr
• Natskygge-familien

(Eva Lydeking "Er du følsom" s. 49)

Der er 2 typer overfølsomhed:

Den cykliske og den fixerede. De cykliske står for 80-90% af alle overfølsomheder, og 10-20 % er fikserede.

• Læs mere her
  • 
    

    Den cykliske er en langsom udvikling pga. ensidig kost. Man har måske spist hvidt hvedebrød til alle måltider gennem hele sit liv. Det er som regel en rettesnor, hvis man spørger sig selv hvad man helst ikke ville undvære af mad. Mange vil sige at de ELSKER ost, eller brød, eller kartofler og ikke kan leve uden. Desværre er det så tit det der skal udlades, i et stykke tid, i en diæt. Har du en cyklisk form, kan du ved at udelukke den bestemte fødevare et stykke tid, f.eks. ½ år, igen indtage det uden de store reaktioner, men dog i en begrænset mængde, ellers kan overfølsomheden udløses igen.
    
    Den fixerede form er hvor der altid vil komme en reaktion på den fødevare der ikke tåles. Det nytter altså intet, at udelade den et stykke tid. Ofte er det en tidligere oplevelse af at verden er "farlig", der kan være den dybeste årsag til overfølsomhed. Oplevelsen er måske glemt, men cellerne husker stadig. Hvis oplevelsen ikke bearbejdes - evt. hos en kropsterapeut - kan følsomheden optræde i den fixerede form og kan være livslang, trods udelukkelse af bestemte fødevarer i årevis.
    
    (Kilde: Encyclopedia of Natural Medicine s.468).