I kroppen nedbrydes de mange forskellige sukker-arter til glucose, som er den simpleste form for sukker.
Glucose cirkulerer med blodet og transporteres ind i cellerne ved hjælp af hormonet insulin, hvor det omdannes til energi, så cellen og resten af kroppens funktioner kan fungere.
Kulhydrater findes som:
* hvede ,rug, havre, byg, boghvede, ris, hirse, majs, quinoa
Hvis man spiser det hele korn får man flest vitaminer og mineraler. Ved indtagelse af almindelig hvidt hvedemel, knust og sigtet, kan der være et tab af vitaminer og mineraler på op til 90% ( Kilde Optimal næring side 75 )
I hel korn findes fytinsyre, der hæmmer mineraloptagelsen i kroppen. Fytinsyre nedbrydes ved iblødlægning af korn og langtidshævning af brød i 6-12 timer.
* linser, bønner, ærter
Bælgfrugter indeholder meget protein, men også kulhydrat som fibre.
* aubergine, tomat, søde kartofler, yams, asparges, løg, salat, artiskok, kål, broccoli, radise, roer, gulerod, selleri, pastinak, agurk, squash, græskar, rødbede, sølvbede, spinat
Grøntsager indeholder mange fibre, og bidrager med både antioxidanter, vitaminer, mineraler og enkelte fedtstoffer.
* melon, citron, appelsin, grape, lime, mandarin, nectarin, ananas, banan, hindbær, solbær, jordbær, æble, pære, blomme, fersken, abrikos, kirsebær, vindrue, papaya, tranebær, tyttebær, kiwi, figne, mango, avocado
Frugter indeholder fibre og bidrager med både antioxidanter, vitaminer og mineraler.
Både sukkerroer og sukkerrør kan bearbejdes til sukker. Hvis det raffineres til hvidt sukker mister det alle sine vitaminer og mineraler. Almindeligt hvidt sukker har derfor ingen ernæringsmæssig betydning for kroppen, da det ikke indeholder andet end ren kulhydrat.
Vi anbefaler at søde med tørret frugt ( evt. lagt i blød i vand ) eller lidt honning. FOS er tørret jordskok knust til pulver. Det smager sødt og optages ikke i kroppen, men bakterierne i tarmen spiser det. Det er således gavnligt for tarmbakterierne, men kan give oppustethed hvis der spises for meget. Er godt som drys på børns morgenmad. Hvis sukker ikke kan undværes, så brug uraffineret sukker feks. Melasse eller muscovado sukker.
Fibre har mange forskellige fordele for vores krop. De fodrer vore gode bakterier i tarmen, de suger giftstoffer ud af vores krop, de bedrer transporttiden i tarmen og de virker mættende.
uraffinerede fødevarer indeholder netop de vitaminer og mineraler der skal hjælpe til, for at nedbryde dem i tarmsystemet og bagefter optage dem i kroppen.
Ved en raffinering af fødevarerne, gennemgår de en proces, hvor de naturligt forekommende vitaminer og mineraler bliver helt eller delvist fjernet.
Spiser man de raffinerede fødevarer, trækker man på kroppens lagre af vitaminer og mineraler, for at kunne nedbryde og optage dem.
Vi ved at mange danskere lever af hvidt brød og forarbejdede fødevarer. Man kan forestille sig deres vitamin og mineral niveau er lavt og de dermed kommer i risikogruppen for udvikling af de forskellige folkesygdomme der efterhånden hærger vores vestlige kultur. Især børn og unges indtag af "tomme" kalorier ( spiselige ting uden nogen som helst ernæringsmæssig værdi, men med mange tilsætningsstoffer) er stigende. Vi er meget bekymrede for denne udvikling og hilser enhver debat om colaautomater på skoler og sliksalg i fritidshjem velkomne.