BOGHVEDE

Er egentlig ikke en kornsort, men et frø der kommer fra pileurten. Indeholder meget protein, flere mineraler og kalk. Der findes mennesker, der kan reagere på farven i boghvede, Det anbefales derfor at skylle boghveden godt før tilberedning.

Hel boghvede koges i dobbelt vand i 20 min. Er en god erstatning for pasta, ris og kartofler. Boghvedemel kan bruges til bagværk. Boghvedegrød er en fynsk specialitet.

BOUILLON

BOUILLON

Vi anbefaler Vogels plantaforce. Der findes andre uden e-numre og smagsforstærkere, se selv efter.

BYG

BYG

Er et fremragende spisekorn, kan erstatte ris, pasta og kartofler. Sættes i blød i ½ døgn og koges i nyt vand ( 2 ½ dl byg og 7 ½ dl vand ) i ca.50 min.

HAVRE

Var nord-europas hovednæringsmiddel indtil kartoflen udkonkurerede den i forrige århundrede ( 1720-1770 ). Kan spises hel som erstatning for ris pasta og kartoffel. Sættes i blød i ½ døgn og koges i nyt vand ( 2 ½ dl havre 7,5 dl vand ) i 45 min. Havre kan anvendes i kager, postejer, supper, vegetter, boller og til spædbarnsmad.

HIRSE

Har været kendt siden bronzealderen, indeholder alle de essentielle aminosyrer, jern og kisel. Hirsen skylles godt før kogning, først i varmt vand og derefter i koldt vand. Hirsen indeholder nogle sæbestoffer, der på denne måde kan skylles af. Koges i dobbelt vand i 30 min. Kogt hirse kan erstatte ris, pasta og kartofler.

HOKKAIDO GRÆSKAR

HOKKAIDO GRÆSKAR

Vaskes og skæres i både, indmad og kerner kasseres. Kan tilberedes bagt ( 200 g i 30-40 min. ) og dampet ( 5-10 min. ) Smager godt dagen efter, skåret i tern i salaten.

HØRFRØ

HØRFRØ

Køb altid hele frø, da knuste sandsynligvis er harskne. Blendede hørfrø ( blendes i en kaffekværn ) har en god bindeevne og får bagværk til at hæve en smule.

HØRFRØSLIM

Kan bruges som ægge-erstatning: 20 g hørfrø sættes i blød i 2 dl vand i 30 min og blendes derefter godt ( svarer til 1 æg ), eller ½ l vand koges med ¾ dl hørfrø i 5 min og sies straks.

KIKÆRTER

En kraftig smagende ært fyldt med proteiner og mineraler. Bruges i sammenkogte retter, til humus, i salat og som snacks ristet i ovn. Kikærter sættes i blød ½ døgn og koges møre i 1 time i forholdet 1 del kikærter : 3 del vand.

KUZU

KUZU

Mel fra kuzu planten, kan bruges som jævningsmiddel i sovse og desserter. Der bruges ca. 2 tsk. mel til 1 dl væske. Melet røres ud i lidt vand og koger med til sidst.

LINSER

LISER

Behøver ikke iblødsætning før kogning. Det er vigtigt at skylle dem og se dem efter før brug, da de kan indeholde små sten. Røde splitlinser er gode at jævne supper og postejer med, da de let koger ud efter ca. 20 min.

Grønne og brune linser skal koge i 45 min ( 1dl linser til 3 dl vand ). God protein kilde i salat, suppe, postej og sammenkogte retter. Kan koges sammen med brune ris, da de har lige lang kogetid.

MISO

En gæret pasta af sojabønner, forskellige kornsorter, salt og koji ( en mælkesyrebakterie ). Miso indeholder protein, mineraler og B12 vitamin. Den bruges som smagsforstærker i supper, saucer og sammenkogte retter. Den kommes i lige før serveringen. Hvis du køber den upasteuriseret indeholder den mælkesyrebakterier der styrker din tarmflora. Miso med kogende vand kan bruges til drikkeboullion. Der findes forskellige miso typer, alt efter korntype og lagring, den lyse har den mildeste smag.

SOJABØNNER:

SOJA

Er svære at fordøje i sig selv. Det anbefales at bruge de forarbejdede produkter. sojamælk, sojafløde, tofu, tempeh, miso, sojamel og tamari ( den ægte ).

SOJA-YOUGHURT

Af sojamælk kan laves youghurt. Sojamælk varmes op til kogepunktet, lade det stå lidt og udrør youghurtkultur i. Lad youghurten stå i gryden, pakket ind i håndklæde og en stor dyne natten over.

TAMARI

TAMARI

Et gæret sojabønneprodukt med høj næringsværdi og mange B12 vitaminer. Køb kun den ægte i helsekostbutikkerne.

TEMPEH

Et gæret sojabønneprodukt med høj næringsværdi og mange B12 vitaminer. Skæres i skiver og terninger og spises i supper, sovse, salater og sammenkogte retter. Tempeh må ikke spises rå, men skal dampes, koges, bages eller steges.

TOFU

TOFU

En ostelignende masse fremstillet af sojabønner, vand og salt. Den er meget proteinrig og fyldt med kalk. Tofu kan bruges på mange måder. Skåret i skiver stegt på panden ( smager bedst efter at have ligget i en marinade, feks. tamari, knust hvidløg og revet rå ingefær ). Som terninger i salat og gryderetter. Blendet i sovse, dressinger, mayonnaise og cremer.