Kolesterol er det stof vi har hørt mest om og der er forsket mest I de sidste 20 år. Medicinindustrien har tjent og vil tjene milliarder på medicin der sænker kolesterol indholdet i blodet.
MEN HVAD ER KOLESTEROL:
HDL ( det ”heldige” kolesterol )er tyndtflydende og transporterer kolesterolskeletterne fra blodet til leveren.
LDL ( det ”lede” kolesterol ) er tyktflydende og transporteres fra galden i tarmen og til blodet, hvor det skal ind i cellerne. Meningen er så, at kolesterol-skelettet skal bruges i cellerne til hormoner, cellevægge osv. Der sidder små døre på cellevæggene beregnet kun for at lukke kolesterol-skelettet ind i cellen. Hvis der findes meget LDL i blodet, er risikoen for at der aflejres kolesterol på indersiden af blodkarrene stor. HDL er i stand til at fjerne kolesterolet fra blodkar-væggen og transportere det tilbage til leveren.
Mennesker der har for få "døre" ( cellereceptorer ), har svært ved at få kolesterolskelettet ind i cellerne. Konsekvensen bliver at kolesteroltallet ( LDL ) i blodet stiger.
Når der måles kolesteroltal, er det derfor vigtigt, ikke kun at få målt total-kolesteroltallet, men også få målt HDL, LDL og VLDL. Det anbefales at forholdet mellem det samlede kolesteroltal og HDL er 3,5 /1.
Det farlige ved et forhøjet kolesteroltal i blodet ( blodprøve målt med et kolesteroltal over 6 ) er faren for hjerte / karsygdomme ( blodpropper ).
Men andet end forhøjet kolesterol har med blodpropdannelsen at gøre:
Der er årstidsvariation omkring kolesteroltallet, derfor er det vigtigt med flere målinger. Dette kan skyldes at man får mindre C-vitamin om vinteren end om sommeren. (Kilde: Optimal sundhed s.144 ).
Hvis man ønsker at bedre forholdet mellem HDL og LDL ( mere HDL og mindre LDL ) er det vigtigt at spise meget fisk, pga. fisks høje indhold af omega-3 fedtsyrer.
Kvinder i den fødedygtige alder har i forhold til den øvrige befolkning en større mængde HDL i forhold til LDL. (Kilde: foredrag i USA).
En vigtig ting om kolesterol er, at det som alle andre fedtstoffer kan beskadiges ved iltning. Cigaretrygning øger denne proces. Iltningen kan også bevirke, at cellerne der beklæder karvæggen, klumper sig sammen, og giver dermed øget risiko for blodpropper.
Du kan beskytte alle fedtstofferne i kroppen, også kolesterol, mod iltning, ved at spise mange antioxidanter. Antioxidanter er der mange af i frugt og grønt, specielt de stærkt farvede bær og grøntsager. Du kan øge din antioxidantindtag yderligere ved at tage tilskud af C, E, betacaroten og selen.
Det gængse råd om at sænke indtagelsen af kolesterol holder ikke mere. Æg indeholder store mængder kolesterol. Forskning viser at selv et indtag på 2 æg dagligt ikke har indflydelse på blodets kolesterolniveau. ( kilde: Optimal næring s. 337, Optimal sundhed s. 142, Hjerteforeningens nyhedsbrev 2003).
I æggeblomme findes et stof ( lecitin ) der hindrer kolesterol i at ilte – dette ødelægges ved opvarmning. ( kilde Optimal næring s. 337 ). Derfor anbefaler vi smilende eller blødkogt æg.
Kolesteroltallet kan dog blive så lavt at det, ligesom et forhøjet kolesteroltal, kan være skadeligt for kroppen. Der ses en øget risiko for slagtilfælde / blødning i hjernen ved meget lave kolesterolværdier. ( kilde: Optimal sundhed s. 140).
Angående blodpropper: Linus Pauling og Dr. Rath har forsket meget siden 1989 i, at også lipoprotein A har indflydelse på udviklingen af blodpropper. (Kilde www.paulingtherapy.com)
Normalt findes spiseolie i formen cis, men ved hærdning kan formen ændres til trans. Denne form kan godt indbygges i cellemembranerne, men ikke bruges til at bygge signalstoffer med ( feks. hormoner ).
Transfedtsyre kan forstyrre omsætningen / optagelsen af fedtstoffer i vores krop.
Transfedtsyre kan øge LDL ( den gode kolesterol ), sænke HDL ( den gode kolesterol) og øge det samlede triglycerid niveauet i blodet.
Når vi nedbryder de proteiner vi spiser, foregår det ved en lang række processer i vores krop. Under nedbrydningen af aminosyren (del af protein) methionin til cystein dannes et mellemprodukt; homocystein. Det er bevist, at homocystein kan spille en rolle i udviklingen af åreforkalkning. Hvis homocystein koncentrationen i blodet er for høj ( kan måles ved egen læge), kan det påvirke blodet til at klumpe mere sammen, så der lettere dannes blodpropper (hvis kolesteroltallet samtidig er forhøjet) . Dette kan behandles ved en ernæringsterapeut. For at nedbryde homocystein kræves der tilførsel af metyl grupper.
Hvis du indtager mange kulhydrater ( sukker, pizza, pasta, ris, kartofler og lyst brød) kan dit blodsukker svinge meget. Svingende blodsukker kan give højt insulin niveau der påvirker kolesteroltallet.