Blodsukker-ubalance

bar

Når kulhydrat er nedbrudt til glucose (sukker), og cirkulerer med blodet, skal det transporteres ind i cellerne, før det kan omdannes til energi. Det sker ved hjælp af insulin. Insulin produceres i bugspytkirtlen. Insulin er nøglen, der låser døren i cellen op, så sukkeret kan komme ind. Når blodsukkeret er højt, stiger insulinkoncentrationen i blodet, og falder i takt med at blodsukkeret falder.

Noget kulhydrat kommer hurtigere fra munden til blodet end andet kulhydrat. Vi kalder det der hurtigt giver en høj blodsukkerstigning for ”Styrtløber”, eller; mad med højt glykæmisk indeks.

Andet kulhydrat er længere tid om at komme fra mund til blod og giver en mindre blodsukkerstigning. Vi kalder det for ”Kryber”, eller; mad med lav glykæmisk indeks.

  • STYRTLØBER: Sukker ( både rå og raffineret), honning, sød saft, cornflakes, mælkesukker, riskiks, kartoffel (mos og bagt, uden skræl).
  • LØBER: Tørret frugt, hvede og hvedebrød, majschips, rugknækbrød, kartofler.
  • GÅR: Boghvede, havrekiks, appelsinjuice, sød kartoffel, ris.
  • KRAVLER: Gønne ærter, fuldkorn spagetti, appelsin, æble, pære, kikærter, æblejuice, fersken, grapefrugt, sødmælk.
  • KRYBER: Perlebyg, blomme, kirsebær, kidneybønner.

Det er vigtigt at være opmærksom på at der er forskel på hvordan hver enkelt reagerer. Nogle vil have en høj blodsukkerstigning efter at have spist ganske lidt, andre kan spise store mængder kulhydrater uden den helt store udsving i blodsukkeret. Endvidere er det vigtigt om der indtages ren kulhydrat eller der indtages protein og fedt samtidig. Både protein, fedt og fibermængden er vigtig, da alle 3 ting nedsætter hastigheden af sukkeroptagelsen i kroppen.

Hvis du spiser mange ”Styrtløber” og Løber” kulhydrater, kan dit blodsukker svinge meget op og ned. Da en meget stor blodsukkerstigning vil efterfølges af et stort fald, vil du få symptomer på lavt blodsukker. Symptomerne ved lav blodsukker kan være : Sult, træthed, uoplagthed, koncentrationsproblemer, indre uro, hovedpine og børn kan have indlæringsproblemer.

INSULINRESISTENS

Hvis dit blodsukker svinger meget op og ned , vil du producere meget insulin, du vil have et højt insulinspejl. Din bugspytkirtel vil presses til det yderste og kan blive stresset.

Hvis sukker og hvidt mel (der ikke indeholder nogle vitaminer og mineraler) fylder en stor del af dit energi indtag, får du måske næringstofmangler. Du mangler måske crom, zink, magnesium, mangan og B-vitaminer. Du mangler måske de stoffer, nøglerne (insulinet), nøglehullerne (cellevæggene) eller olien til at få nøglen til at dreje lettere, er lavet af.

Hvis du har spist meget dårligt fedt ( varmebehandlet olie, købekager, chips osv.) mangler dine cellevægge måske fedt - så nøglen i låsen er ændret – din insulin ( nøglen ) passer måske ikke mere.

Måske er insulinet ændret lidt pga. cellestress ( frie radikaler har lavet oxidativt stress). Nøglen ( insulinet) har fået en hak ændret, så den ikke passer til låsen i døren ( cellevæggens nøglehul ). Frie radikaler og efterfølgende oxidativt stress kan undgås vha. antioxidanter feks. E -A-C-vitaminer, selen og Q-10.

Din celle kan ikke få nok sukker/ energi ind. Du er blevet insulinresistent.

Insulin er et hormon der påvirker kroppen på mange andre måder end blot at få sukkeret ind i cellerne. Bla. styrer insulin oplagring af fedt i dine fedtdepoter ( du tager på ), og det hindrer nedbrydning af fedt depoterne.

Insulinresistens vil derfor påvirke hele din krop. Du får det vi kalder SYNDROM–X.

SYMPTOMERNE KAN VÆRE:

  • Dit blodsukker stiger.
  • Din insulinkoncentration i blodet stiger.
  • Måske bliver du overvægtig med æblefacon.
  • Dit blodtryk kan stige.
  • Dit blods fedtstof-sammensætning kan påvirkes. Du får måske højere koncentration af triglycerider og kolesterol i blodet. Det ”dårlige” kolesterol VLDL øges og HDL det ”gode” falder. Med øget risiko for blodprop dannelse.
  • Din kønshormon produktion kan ændres.
  • Hvis du er en kvinde, kan du få øget produktion af mandlig kønshormon. Dette bevirker øget behåring ( mørke hår på overlæbe, ben med mere.), menstruationsproblemer, overgangsalderproblemer, måske barnløshed og øget risiko for brystcancer.
  • Hvis du er mand kan du have øget risiko for testikel cancer.
  • Du kan få ikke-insulinkrævende diabetes ( kaldes også gammelmandssukkersyge).

Du kan afhjælpe diverse symptomer ved at lægge din kost om, bla. undgå at spise sukker, hvede og kartofler. Dit blodsukker vil holdes mere stabilt, hvis du indtager forholdsvis meget protein og fedt i din morgenmad. Men da det kan være vanskeligt at overskue en kostomlægning , anbefaler vi at tage kontakt til en ernæringsterapeut.

(Kilde: Harmoniske hormoner af Mia Damhus)